• 500 g. hvide asparges eller evt. store grønne
  • 400 g. store kammuslinger - 2-3 pr person.
  • 3 spsk. olivenolie m. citron
  • 50 g. grofthakkede cashewnødder
  • citronsaft
  • timian, salt og peber
  • persille

Hvide asparges skrælles og det nederste skæres af - grønne skal blot have den nederste træede del fjernet. Skæres i skrå stykker på ca. 3 cm.Kammuslingerne brunes hurtigt i halvdelen af citronolien i en wok. Derefter tages de op og aspargesstykkerne steges i resten af olien i ca. 3 min. Kammuslinger, cashewnødder og timian tilsættes og der steges 1 minut. Smages til med citronsaft, salt og peber. Drysses med persille og serveres hurtigt med brød til.

Opskriften passer til 4-6 personer som forret eller 2 som en lille hovedret.