Diskussioner om driften

Det lykkedes efterhånden at få plads til alt, og imens blev diskussionen om anvendelse af ”Marilyn Anne” genoptaget. Mens restaureringsarbejdet var foregået, havde mange af amtets kommuner selv etableret forskellige former for alternative skoler for skoletrætte unge. Man kunne derfor frygte, at det ville blive svært at få tilstrækkelig mange elever, der var henvist fra folkeskolen. Skulle der udelukkende sejles med elever henvist efter bistandsloven, ville der være helt andre krav til besætningens størrelse og sammensætning samtidig med, at det, der fra starten havde været projektets ide, ville blive tabt på gulvet.
For at forbedre mulighederne blev det foreslået, at undervisningen skulle tilrettelægges som søfartsuddannelse, så eleverne dels kunne aflægge folkeskolens afgangsprøver om bord, men samtidig skulle de gennemgå søfartens faglige grunduddannelse. De ville på denne måde stå bedre rustede, når de afmønstrede. De havde ikke blot gået i en eller anden form for alternativ skole, men havde klaret første del af en erhvervsmæssig uddannelse. Forslaget faldt, fordi Direktoratet for Søfartsuddannelser ikke ville give statstilskud til driften, selv om de godt ville godkende uddannelsen om bord.
I stedet tog man fra forskellige sider fat på at arbejde med beskrivelser af de pædagogiske forhold om bord ved drift som en alternativ skole med maksimalt 16 elever. Ved siden af skulle der være mulighed for at medtage lejrskoler i kortere perioder, når det kunne indpasses i den daglige virksomhed.