Kriser og fortsat arbejde

De følgende måneder indtil foråret ’81 skred arbejdet stille og roligt frem. De øverste range af planker og sætgange blev isat. Samtidig blev det dog klart, at næsten samtlige planker måtte skiftes fordi de på indersiden var rådnede i overfladen mellem spanterne, så tykkelsen ikke længere var tilstrækkelig. Dette ville medføre så store merudgifter, at det endte med, at Struer byråd blev indkaldt til ekstraordinært møde midt i sommerferien ’81 for at tage stilling til projektets fortsættelse og en eventuel tillægsbevilling. Der faldt på mødet adskillige hårde ord om projektet men man blev dog enige om at fortsætte og gav den fornødne tillægsbevilling.
Arbejdet kunne nu fortsætte i en mere rolig atmosfære frem imod søsætningen, der skete 12. november 1982.
Ved søsætningen var skroget næsten færdiggjort lønningen var lavet, dækket lagt, og der var fremstillet nye lugekarme efter målene fra den gamle Veritas-bog. Kort efter kunne den gamle Alpha-Diesel motor fra 1947 igen sættes på plads.
Tømmer til master og rundholter var nogen tid i forvejen kommet fra Langesø skovdistrikt på Fyn, hvor vi selv havde udpeget de lærketræer, der skulle fældes. De store stammer blev anbragt på den kommunale oplagsplads for der at kunne tørre med barken på, således at der ikke blev revner i træet.
Det er i øvrigt karakteristisk for projektet, at hvor det overhovedet var muligt, blev der brugt dansk træ til arbejdet. De store mængder egetræ, der er medgået, stammer fra de skove, som fremsynede danske mænd lod plante, efter englænderne havde taget vores flåde for over 175 år siden.
Ved hjælp af fotografier, gamle tegninger og sammenligninger med andre skonnerter blev planerne for det, som kunne ses over dækket lavet. Det var selvfølgelig ikke muligt fuldstændigt at genetablere det gamle ”Frem”. Kabyssen, som nu skulle kunne betjene op til 40 personer, måtte nødvendigvis gøres større, der skulle etableres ventilation fra banjen i det gamle lastrum, opsættes redningsflåder over lønningshøjde og meget andet af hensyn til ”Marilyn Anne’s” nye funktion som passagerskib. Det værste var nok, at Skibstilsynet forlangte, at der skulle være en godkendt ”mand over bord båd” anbragt en bådslængde foran skruen, selv om der agter var ophængt en nybygget storbåd.
Maskinrummet blev udstyret med hjælpemotor til elektricitetsforsyningen, oliefyr, brand- og lænsepumper og utrolige mængder andet udstyr.