Efter krigens slutning tog Sven Olsson og Sören Nielsson fat på at gøre ”Vestvåg” klar til sildefiskeri ved Island. Besætningen var på ti mand, og der skulle fiskes i 3½ måned, så utroligt mange ting skulle gøres klar inden afsejlingen. Alene proviantens klargøring var et helt kapitel for sig. Der skulle konserveres og henkoges, tørres og saltes. Derefter skulle der pakkes ned så intet mugnede eller fordærvedes. Æg blev pakket ind hver for sig og tagt i savsmuld for ikke at gå i stykker. Det meste blev fyldt i de tønder, som senere skulle rumme sildene.
I juli måned var endelig alt klart, og sammen med ”Hamnfjord” gik turen vestover til Siglufjördur på Island, som skulle være basehavn. Vel ankommet hertil, blev topstængerne taget ned, og alt øvrigt til fiskeriet blev klargjort.
Sildene blev fisket med garn og blev straks saltede i tønderne. Vejret var hele august måned meget roligt. Enkelte dage kunne der være op til 150 tønder sild i garnene. I september blev vejret hårdere, og midt i måneden begyndte man at gøre klar til hjemrejsen. Topstængerne blev sat på plads og vant og stag sat. De fleste svenske og norske både sejlede direkte hjemover, men ”Vestvåg” skulle fiske på hjemvejen også. Efter en nat med storm besluttede også skipperne her, at nu var tiden inde til at rejse hjem.
I storm på hjemrejsen blev skansekappen sIået i stykker af en sø der brød over stævnen. Det blev nødvendigt at tage hele mandskabet agterud og slå presenning og brædder over hullet. Resten af hjemturen forløb uden særlig problemer.
Efter hjemkomsten skulle der losses, gøres rent, ordnes garn og afregnes. Turen gav et godt udbytte, så også de følgende år var ”Vestvåg” på sildefiskeri ved Island.
1947 blev der lagt ny motor i skibet. Det var en 3 cylindret Alpha-Diesel med 180 hestekræfter.
I 50’erne blev ”Vestvåg” mest brugt til stykgodsfragt, og da Sven Olsson og Sören Nielsson ønskede at få et større skib i ’57, blev ”Vestvåg” solgt.