Kort efter jul 1922 befandt ”Frem” sig ved Goodwind Sand og om natten ved firetiden råbte styrmanden ned til skipperen i kahytten: ”Vi
bliver oversejlet!” Skipperen for op og i samme øjeblik løb de sprydet ind i boven på en stor damper. Skipper Jørgensens første tanke var: ”Nu får vi nye kæder på sprydet”. Sprydet brækkede, og det gjorde bovtømmeret også. Dæksplankerne forskubbede sig, og skibet løb meget hurtigt fuld af vand. ”Frem” flød på trælasten og blev slæbt ind til Dover og fortøjet ved et pakhus. Ved en slagter fik skipperen en sæk savsmuld, og med en stage og en spand fik han savsmuldet til at flyde op omkring skibssiden alt mens der blev pumpet kraftigt. Savsmuldet trak ind i nåderne og tætnede skibet, så det kunne pumpes helt læns.
Under trussel om søforhør i London endte sagen med., at damperen, ”Dakar Maru” fra Japan, påtog sig hele skylden og betalte udgifterne til bjergning og reparation.
Skipperen fik sine nye kæder på sprydet og var i det hele godt tilfreds med reparationen, der tog 2 ½ måned, hvorefter lasten igen kunne tages om bord, og den afbrudte rejse genoptages.
Efter farter på Island, Finland og Danmark med stykgods kom ”Frem” første gang til New Foundland i efteråret 1923. Efter 2½ måneds ventetid var der samlet en last fisk til Sevilla. Herfra gik turen tilbage til Lark Harbour på New Foundlandsøerne med salt fra Cadiz. Denne gang gik turen tilbage til Oporto, som nåedes efter kun 15 døgn i søen.
Efter en del farter på New Foundland og Irland med salt den ene vej og henholdsvis fisk og kartofler den anden vej, glk ”Frem” til Marstal for reparation og oplægning i vinteren 1925/26.
I resten af 1926 og foråret ’27 var der igen farter til New Foundland og Oporto, og i april kom ”Frem” til Marstal for afmønstring af mandskabet.
Rederiet blev opløst, og der blev etableret et nyt partsrederi for ”Frem” alene med deltagelse af E.B.Kromann, S.J.Jørgensen, A.P.Møller med flere.
Der var stadig mulighed for at få fragter med fisk fra New Foundland, men efterhånden blev ventetiden længere og længere, ofte 3-4 måneder, og konkurrencen fra dampskibene blev stærkere, bl. a. fordi deres forsikringspræmier var meget mindre. ”Frem’s” fordel sammen med de andre skonnerter var, at de kunne tage mindre laster til forskellige steder mellem turene, og at de kunne gå ind i de mindre havne på New Foundland.
I maj 1930 afhændede Jørgensen sin part af rederiet ”Frem” og gik i land, dels for at passe sine ejendomme og dels for at undervise på søfartsskolen i Svendborg.