Hvem, der i første omgang blev skipper på ”Frem”, har det ikke været muligt at opspore, men i marts 1920 blev den overtaget af skipper Svend J.Jørgensen fra Svendborg. Han var på det tidspunkt 32 år gammel, og var kort tid forinden forlist ved Skagen med bramsejlsskonnerten ”Kamma”.
Jørgensen har nedskrevet sine erindringer, og i disse kan man læse meget, om hvad der skete med ”Frem” i 20’erne.
Det var ikke noget ønskeskib for Jørgensen. Ved overtagelsen var man ved at sætte en ny stormast i af dansk fyr, så der må have gået en eller anden form for havari forud. Til Jørgensens store ærgrelse var de øvrige master af samme træsort og som følge deraf ikke særlig solide.
Forgrejerne var gamle, slidte og rustne kæder, fordi det umiddelbart efter krigen var vanskeligt at få metalvarer. Til trods for dette indvilligede han i at overtage ”Frem”.
Besætningen kom til at bestå af styrmanden fra ”Kamma” og tre andre ikke særligt øvede søfolk.
Den første rejse gik fra Göteborg til Kinitra i Marokko med en last træ.
Fra Kinitra sejlede ”Frem” til Setubal i Portugal for at tage en last salt til Island. I Setubal kunne man gå på banke ved flodtid, og ved ebbe lå skibet så tørt, at det kunne renses for begroning i bunden og smøres med patentmaling.
På rejsen fra Setubal skete 400 sømil fra Den Engelske Kanal et omfattende rigningshavari på ”Frem” på grund af dønninger, der løb en anden vej end vinden. Fokkemasten knækkede under topstangen, og stortoppen ramlede også ned. Sejlene tog ingen skade, og det lykkedes at få lavet en nødrig med bredfok på fokkemasten, så der kunne sejles til Plymouth. Her fik Jørgensen repareret skaderne således, at de nye master var langt bedre end de gamle fyrretræsmaster. Herefter kunne den afbrudte rejse til Island genoptages.
Rejsen fra Island til Genua med klipfisk blev hård med mange dages storm; det var ved at blive vinter. Denne rejse var i øvrigt den sidste der blev gjort til gode fragtpriser; krisen i søfarten ramte også småskibene.
I april måned nåede ”Frem” dansk havn i Esbjerg efter en del rejser på Portugal og England. På skibsværftet i Esbjerg blev hele bunden slået, så skibet blev tæt igen.
Efter en rejse til København og Ørebæk blev ”Frem” oplagt på Marstals red.
I efteråret blev der igen forskellige fragter med træ og lignende. Disse fortsatte til omkring juletid. næste år, næsten altid blandede, fra grise og gæs til cement og rugmel.