Efter et hyggeligt morgenbord hos Bernard og Mary var der almindelig fotografering. Derefter tog vi afsked, Liam gav trods sin generthed et knus, lidt mere selvfølgeligt var det vist for Mairéad. Vi kørte efter Ber’s anvisning: Første stop ved Annestown, derefter langs kysten, en utrolig flot og ejendommelig vej, hvor vi glimtvis kunne nyde godt af den enestående udsigt, ellers nyde grøftekanterne med monbretia (jeg har ikke fået et godt billede af fænomenet endnu), buske og træer af fuchia. Helt forrygende. Det var også stedet med kobberminer og mindelser og mindesmærker fra ”kobberkysten”.Ved Ardmore var der endnu et smukt, gammelt monastery med et meget velholdt rundtårn, flot beliggende højt over byen, som sædvanligt omgivet af en forrygende malerisk kirkegård, der i øvrigt stadig var i brug. Vejret, der havde startet lidt gråt og koldt, var nu blevet til solskin, men koldere end de foregående dage. Rundt Yuoghal og videre tog vi den større vej for at komme hurtigere til vores næste mål: Cobh. Det var en meget fin havneby med mange mindelser om dens storhedstid som havn for luksuslinere og skibe på atlanterhavsfart. Mange irske immigranter er udskibet herfra, sidste anløbssted for Titanic i 1912 og Lusitiana. Vi spiste en udmærket frokost – kartofler, der var sprødstegte, fyldt med bacon og soltørrede tomater, peberfrugter, krydderurter og gratineret med mozarella. Dertil salat. Restauranten lå på skråningen ned til vandet. Vi drak Murphy’s. Derefter kiggede vi på byen, mindesmærkerne for skibskatastroferne, den flotte katedral, der dog ikke var gammel, og kørte ud af byen mod ”the ferry cross the river” og med den var vi så at sige i Cork. Jeg havde undervejs fået hovedpine, tog piller, der dog ikke rigtig hjalp. Vi kørte så tæt mod bymidten, som vi kunne, lod i øvrigt GPS’en finde vejen til Antoinettes mor. Velankommet fik vi lige en kop kaffe/te, derefter gik vi på havevandring i Siobhan’s meget flotte og spændende have. Derefter var min hovedpine blevet uudholdelig, jeg måtte have piller igen og bede om timeout på ca. 1½ time. Heldigvis var Siobhan meget fleksibel, så det betød ikke noget, at vi først spiste kl. 21. Jeg fik varmen, sov lidt – og vågnede så meget bedre, at jeg var i stand til at spise og hygge mig med de andre, så det blev en god aften med lækker, hjemmelavet mad. Nu er klokken snart halv 2, og vi kan høre, det regner.