9. september

Søndag d. 9. var det atter flot vejr, blå himmel men lidt køligt. Jeg startede dagen med at få compeed på højre hæl. Men trods meget ømme tæer var det rimeligt at få støvlerne på. Termometret i bilen viste 13 grader. Vi kørte mod Passo Staulanza, en tur der kun er 16 km lang – men hvor vejen stiger 780 højdeme­ter. Den ene tornando efter den anden. Vi ville gå i området ved Pelmo, var ved udgangspunktet kl. 10. Starten var gennem skov, vi gik en del op. Ville ind og se orma dinosauri, en afstikker fra vores vej, ikke særlig lang, men med en del stigning, især da vi kom op i uren. Her lå der ganske rigtigt en stor, nedfalden blok med spor på. Et skilt på italiensk gav sikkert en fin forklaring, men lod de stakkels turister i stikken. Et diagram kunne vi dog fint bruge. Da vi var tilbage på sporet var der vel gået godt en time. Vi har set rigtig mange italienere – og et par tyskere – på vores vej i dag. Videre mod Rifugio Venezia kom vi snart ud i solen, træerne blev lavere og vi var på solsiden af bjerget. Stien var fin, afvekslende, gik både op og ned, og der var hele tiden en fin udsigt. Det er et smukt område. Vi gik under en ”overhængende fare” og videre langs Pelmo og op over en rygning, hvor vi endelig kunne se refugiet. Da var klokken også 2, vi gik ind for at spise. Her var der fuldt hus, men vi fik et bord lige op ad en fin kakkelovn – det passede mig fint, jeg var våd på ryggen – fik gjort os så forståelig over for den unge servitrice at vi fik serveret en kraftig bønne og grønsagssuppe, en insalata misto, og et par store fadøl. 23 €, nåh, ja, måske lidt dyrt, men endelig er råvarerne jo også transporteret den lange vej. Jeg skulle selvfølgelig bruge toilettet, der var fælles for herrer og damer, en porcelænssag, der var plan med gulvet, meget fornuftig, hvis ikke en eller anden havde haft dårlig mave!
Kl. 15 drog vi af igen – og kl. 17.30 var vi atter nede ved bilen. Vejen hjem var værre end vejen op, jeg kan ikke lide at køre nedad.
Jens ringede til Britt, alle var raske og havde det godt. Sofie ønsker sig fødselsdagsgave fra Italien. Nu vil vi ned og spise på pizzeriaet i byen, håber der er varme på. Der er meget koldt her i det fine Casa Rosada.
Og det var der, mange mennesker, ventetid, god, rigelig mad til 24,50 €! Nu sidder vi så igen og fryser.