Fredag d. 07.09. vågnede vi op til en klar, blå himmel, men køligt. Morgenmaden var rimelig, når man tager højde for italiensk skik desangående. Vi pakkede rygsækkene, handlede et par brød ved paneficio – og kørte mod Passo Staulanza. Temperaturen steg undervejs til 14-15 grader, og det lykkedes os at handle diesel med en tank der kunne tage imod kort.
I Staulanza gik vi først et stykke på vejen, drejede derefter ind ad en anlægsvej der gik mod Refugio Belvedere. Anlægsvejen fortsatte hele vejen, selv om der var kraftig stigning sine steder. Vi så firhjultrækkere bruge den! Nogle englændere, som vi var startet ud sammen med kom aldrig derop. På vejen så vi den fine tidsel igen, ensian – og forundredes over alpekøerne, der laver en farlig larm med deres klokker. Udsigten var flot, flot det meste af tiden, men sved på panden fik vi da. Ved Belvedere købte vi os en is, mest for at have legitim adgang til deres terasse, der havde flot udsigt til 3 sider. Der kom i øvrigt en cyklist! Vi gik videre op til Cima di Fertazza der ligger i 2100 m højde, hvor vi vendte. Her var der et kors, man kunne klynge sig til for ikke at falde i afgrunden når man beundrede udsigten til søen!
Et lille krucifiks var der også i nærheden af refugiet – og atter et lille alter på et træ lidt længere nede. Den slags små ”helligsteder” finder man overalt.
Der var mængder af græshopper, Jens var glad, for han kunne høre en!
Vi så en gedehjord, i øvrigt sammen med et muldyr, blive hentet af hyrden, en ung mand med vatteret jakke, alpehat, stok og lang hestehale. Han råbte ad sine dyr! Indtil da havde vi gået samme vej hjem som ud, men nu gik vi væk fra anlægsvejen og ind ad en sti, der mest gik i skov, men også over mere åbne områder, men op, op! Til sidst stod vi under toppen på Mont Crot, afstod fra den sidste opstigning. Vi var nede ved bilen 16.30. Temperaturen var her 17 grader, vejret havde været ideelt. Vi nåede at komme tilbage til Pralongo inden de sidste solstråler forsvandt fra vores altan. Madame lånte os liggestole.
Jørn ringede – desperat over en kasseskuffe.
Vi undlod at bestille bord i Zoppè di Cadore, kørte i stedet tidligt derop og var selvfølgelig de første. Klokken var knap 19.30. Der kom i øvrigt kun to hold mere inden vi kørte kl. ca. 21.30.
Ellers var alt sammen som sædvanligt, også servitricen. Vi spiste pasta med hjortekød, foreller og noget der minder om is. Det var smagt til med bittermandler! Dertil ½ l hvidvin – for lidt. Vi fik også en vand, to kopper kaffe og en kande te. ”Vorspeise” er uden beregning. 56 €.