6.september

Onsdag d. 6 vågnede jeg/ vi op til mavepine og gråvejr. Jeg havde mærke det i løbet af natten – det med maven – troede, jeg havde fået for meget grønt, men det var mere ihærdigt end som så. Temperaturen var ca. 5 grader – og inden vi var kommet til den Østrigske grænse, regnede det. Europabrücke kunne dog fint ses denne gang – men er noget opreklameret. Jens troede ikke på at det var den! Trods regn, slud og sne gik det upåklageligt fremad op over Brennerpasset. Termometret kom ikke under 2 grader – og vejen er en motorvej! Der skulle betales Maut i Østrig, hvor vi passerede tæt forbi Innsbruck, og igen i Italien. Det var sådan det eneste, vi mærkede til grænser. Vi kørte mod Bolzano – men drejede over mod San Lorenzo lige inden. Vejbeskrivelsen fra Google var ikke meget bevendt, så vi blev enige om at køre mod Arabba, til Selva di Cadore og derefter ind i Val di Zoldo. Det virkede. Der er nogle vilde veje, men sådan er det! Vi var fremme 15.30. Det viste sig at vi fik en hel lejlighed, men skulle betale 15 € pro Tag for at benytte køkkenet. Det ville vi ikke. Her er fint med plads, men koldt. Der kan ikke stilles på radiatorerne.
Tilbage i Forno di Zoldo ville vi på turistkontoret, som ikke kunne hjælpe os med noget, dels havde han kun det kendte kort – og alt andet var på italiensk. Vi fandt dog et brugbart ved den lokale boghandler. Derefter gik vi meget opad for at komme til de øvre bydele. Så her – som i det øvrige Forno di Zoldo – masser af ødehuse i forskellig stadier af forfald. Nede igen handlede vi i det lokale supermarked, var lige en tur tilbage i Casa Rosada, min mave gjorde/gør stadig knuder. Vi spiste i det lokale Pizzeria i Forno di Zoldo, hvor der var god plads, men flere kom til. Sidste år var der stuvende fuldt. Maden var udmærket. I øvrigt det billigste, vi har spist endnu.