Efter en rimelig nat gik vi til morgenbordet, der viste sig at indeholde en del – men ikke så meget af det, vi havde brug for, men OK. Klokken godt ni havde vi snoet os ud af den fælles garage. Temperaturen var ca. 10, lidt af en overraskelse. Vi ville undgå motorvej og i stedet kørte vi ad Romantische Strasse, lidt af en pudsig oplevelse: Et sted blev vi (vild)ledt gennem Stadtmitte Feuchtwangen – og på et tidspunkt efter Donauwörth blev den til Autobahn! Vi krydsede Donau, kørte også flere gange over Lech, som vi i øvrigt har set meget til hele dagen. Det var svært at vurdere, hvornår vi kunne se Alper, der var mange lavthængende skyer. På et tidspunkt var vi dog ikke mere i tvivl. Vi holdt pause i Steingaden – en lille by så torneroseagtig, at vi troede, det var umuligt at handle der. Efter at have købt en vand ved AVIA opdagede vi dog på vej ud af byen et supermarked, så nu fik vi alligevel vores Fernet Branca. Det øsregnede og inden vi havde fattet det var vi i Hohenschwangau – og ved de to Königsschlößer. Der var en million mennesker og kun parkering mod betaling. Vi kørte videre mod Füssen, en rimelig stor by med lidt af hvert, fandt en P-plads ved en kirke hvor vi spiste frokost, tilbage til slottene, hvor vi fandt ud af, at vi kunne komme med på guidning i Hohenschwangau kl. 16 og Neuschwanstein kl. 18. Vi købte billetter! Klokken var 15.15, vi kunne lige nå at melde os i vores logi – et meget nydeligt alpehus ”Pension Charlotte” med udsigt mod begge slottene, fint værelse og et næsten luksuriøst badeværelse! Der er i hvert fald stort, gennemsigtigt vindue fra loft til gulv og tvillingevask!
Vi nåede til Hohensshwangau til tiden, blev lukket ind i hold på 12, overladt til en meget uengageret guide der kom for sent – og i øvrigt klarede rundvisningen på ca. 17 min. Vi var ikke så imponeret – der var heller ikke nogen der klappede! Slottet havde flot udsigt, var ikke specielt stort, meget germansk og med mange mindelser om kongefamilien. Mens vi var der var vejret blevet til rigtig torden. Det var slottet med træk og mange åbne vinduer. Der var fine haveanlæg, næsten hængende, men desværre var vejret ikke med os til at opleve dem.
Med vores paraply klarede vi vejen i øsende regn ned til bilen, iførte os mere regntøj og kastede os ud i opstigningen til Neuschwanstein. Mens vi ventede på vores guidening blev det igen rigtig tordenvejr. En forrygende oplevelse fra porten på slottet. Vi var dagens sidste indluk på tysk. Her oplevede vi en meget engageret sydtysktalende kvindelig guide, forholdsvis nem at forstå – og et forrygende og eventyragtigt slot der i det store og hele var blevet stoppet i sit byggeri ved Ludvigs der 2.s gådefulde død – altså aldrig fuldført. Det var en oplevelse. I øvrigt var det koldt, da vi kom ud – 5 grader viste det sig senere. Der var også en travetur ned af bjerget!
Færdig med det var klokken næsten 19. Vi skulle finde et spisested. Efter forgæves afsøgning af nærområdet – der var såmænd masser af steder, enten var der ikke parkering eller også var stederne udefra svære at vurdere. Endte på ”Olivenbauer” i ”Füssen, Jens fik en kæmpe (tysk) snitzel, Jeg fik Olivenbauersalat, dertil huset vin. Et hyggeligt sted.