- 250 g. smør
- 250 g. sirup - mørk
- 200 g. muscovado sukker - mørk
- 500 g. mel
- 2 tsk.kanel
- 2 tsk. Nelliker
- 50 g. sukat - hakket
- 50 g. pommeransskal - hakket
- 100 g. mandler - smuttede og hakkede
- 1 tsk potaske
Smør, sirup og sukker varmes sammen, afkøles lidt og potasken rørt op i en smule vand tilsættes. Krydderier og sukat, pommerans og mandler blandes med melet og røres derefter i smør/sukker blandingen. Efter afkøling rulles pølser i passende tykkelse. Pølserne pakkes ind i madpapir og fryses. Når der skal bages tages pølserne ud af fryseren ca. et kvarter før de skal bruges, og der skæres skiver på 2-3 mm. tykkelse, som lægges på en smurt bageplade. Bages 7 minutter ved 170 grader. Temperatur og tid er aldeles afgørende, så vurder den første plade og juster efter den. Afkøles på stenplade eller stålbord og lægges i dåser.