3. september

Mandag d. 03. vågnede vi op til regnvejr. I vores flotte udsigt ud over torvet hastede folk af sted med paraplyer. Hotellets morgenmad så alsidig ud, men var ud fra en betragtning om ønsket af grove fibre osv. mere ensidig end som så.
Godt ni forlod vi ”Zur Spitze” og kørte via mindre – meget mindre – veje fra Fritzlar over Homberg, Bad Hersfeld, Fulda, Hammelburg og Karlstadt. Flotte landskaber, ikke bjerge, men i hvert fald meget høje bakker (472m). Her var skråningerne pludselig fyldt med vinmarker. I Würzburg kom vi ved en fejltagelse op på motorvejen igen, efter at have krydset flere gange frem og tilbage over Main. Vi spiste frokost på en holdeplads, det regnede så meget, at det var helt fint at holde pause med sin frokost frem for at køre på motorvejen, der ganske vist ikke var nær så trafikeret som dem, vi havde oplevet i går. Termometret var det meste af tiden på 11°.

Rothenburgh - bymurenRothenburgh - bymuren

I Rothenburg fandt vi uden komplikationer Galgentor, Galgengasse og ”Zum Ochsen”. Bilen står faktisk i garage! Det øsregnede stadig. Vi iførte os regntøj, gik ud for at bese byen, der virkelig er imponerende med sin massive, historiske arkitektur. Uden diskussion en meget flot by. Vi købte en paraply, derimod ikke Fernet Branca, den eksisterer ikke i Rothenburgs souvenirbutikker. Opdagede så, at vi kunne gå på bymuren. Det var altså ikke blot en illusion eller en erindringsforskydning! En god aktivitet i vådt vejr, da den var overdækket. Rothenburgh - bymurenGået halvdelen af muren rundt var vi atter i Galgengasse, måtte ind for at hente varmere tøj – det var rigtig hundekoldt, gik derefter den sidste del af muren, der ganske vist ikke lod sig begå alle steder, da den ikke er bred nok ud mod Taubertal! Men alle steder, hvor det var muligt.

RothenburghVejret var nu blevet bedre så vi gik og kiggede grundigt på den smukke by, hvor vi konstaterede, at andre turister enten var tyskere eller japanere – eller til nød amerikanere. Ingen danskere. Rothenburg er større, meget malerisk, velholdt og meget mere bevidst om sin historiske kulisse end fx Fritzlar.Rothenburgh - bybrønden
Vi spiste udmærket på Goldener Greifen, Jens en ørred, jeg en salat, dertil et par glas meget udmærket frankenvin! Kaffe og te indtog vi her i ”Zum Ochsen”, hvor der ved siden af os sad en flok ældre herrer ved et bord der senere viste sig at være ”Stammtisch der Feuermannschaft” eller noget i den retning.