Torsdag den 28. august

Morgenmaden var OK – ikke så meget at vælge imellem, men vi fik æg og bacon. Jeg er meget betaget af de irske haver, velholdte og smukke uden at være tuttenuttede. Det gælder også haven her ved Doire Coille. Mange arter trives her i en helt anden størrelse og udgave end hjemme. Bl.a. er der palmer mange steder.Vi kørte tilbage mod nord, uden hjælp fra GPS’en. Vi kunne ikke give den de rigtige oplysninger, men vi vidste, at Powerscourt, der var vores første mål, lå lige under Sugar Loaf. Og lad det være sagt med det samme: De irske vejskilte er kun for de i forvejen indviede! Men vi fandt det, skulle betale 8€ og 7€ E i indgangspenge. Haverne var fantastiske, vi nød dem alle om de nu var italienske, japanske – eller mere til en enkelt blomsterart. Der var fantastiske staudebede. Slottet, der efter branden i 74 kun rummede gallerier og butikker, fik vi også set. Jo, det var da nok lidt kommercielt, men parkering og toiletter var dog gratis! Vi købte lidt knækbrød, humus, lidt vand og en kage i delikatessebagerbutikken. Det tog vi med til næste holdeplads, der var for foden af Sugar Loaf. Vi ville på toppen. Det kom vi også, vejret var i starten med lidt lette regnbyger – men det blev efterhånden bedre. Op ad den til tider stejle sti så vi både andre vandrere – og irske heste, som Helle har dem. Og farver og planteliv omkring os var helt fantastiske. På toppen blæste der en strid vind, men udsigten var storslået, ikke mindst ud over havet. Vi kørte over Roundwood – Irlands højst beliggende landsby, hvor vi købte håndsæbe! Ad små, smalle veje tilbage til Glendalough, hvor vi fandt Visitors Center – og i forbindelse med det, det gamle monastery, der rummede en masse gamle kirkeruiner, nogle stammede helt tilbage fra sekshundred-tallet! Der var atter basis for en spadseretur, hvor en del af vejen ud til Lower Lake var på en lang, lang spang. Hele turen blev faktiske slet ikke så lille en travetur! Ved 18.30 tiden havde vi set det meste og returnerede til bilen. Efter at den ene havde hvilet ben og ryg i vores B&B – men bestemt ikke sovet (bare snorket) – og den anden havde kigget billeder i computeren kørte vi atter til Wicklow Heather Restaurant for at spise. Vi havde gjort gode erfaringer i går. Denne gang fik Jens laks, jeg en lille lammekølle. Da vi gik hjem, var vejret og stemningen helt sydeuropæisk.