Vi fik ikke meget glæde af den fine altan vi har uden for vores værelse. Den vender ud mod forholdsvis uberørt land. Vejret har været for dårligt, og vi har nok heller ikke været hjemme. Morgenvejret var så nogenlunde, men Jeppe havde ondt i halsen, så vi planlagde ikke med lange hillwalkings. Kørte først mod Elgol på en af de sædvanlige veje i et spor med ”passing places”. Og det varede ikke ret længe inden jeg hoppede af fryd: En malerisk gammel kirkegård med de mest vidunderligt underlige gravmæler – og kirken var en ruin, og op af den voksede der et eventyrligt træ. Her kunne jeg tilbringe såvel timer som dage. Videre af vejen, som blev mere og mere ”vild” og til sidst i nedkørslen inden havnen lavede nogle af de stejleste sving, vi nogen sinde har kørt på, og det siger ikke så lidt! Vi ville have bragt os et stykke videre med båd, men det blæste for meget. Der var for resten et tea-room til salg – og der var også en skole! Men op ad alle sving og bakker igen. På vej tilbage fotograferede vi highland-cattle ved at forcere et hegn og vade gennem en meget våd mark. Vi benyttede en parkeringsplads ved en kirkegård – en af de utallige, tilsyneladende tilfældigt anbragte. Vi har fx set nogle der lå midt ude på en eller anden mark! Fårene har vi også undret os over. De er alle mindre end racerne hjemme, de fleste endda meget mindre og med sort hoved og cirkelvoksende horn. Mange af dem fælder. Det var lidt af et stjerneløb i dag, så efter igen at have passeret Broadford kørte vi mod Armadale. Vi så også færgen, vi skal sejle med i morgen. Fandt en lille biks med ”Local Seafood”, hvor vi fik en aldeles udmærket muslinge- og rejesuppe. Kiggede i en strikvareforretning ”Ragamuffin”, hvor de rent faktisk havde nogle utrolige trøjer, men til priser mellem 200 og 250 £! Designertøj! 0g kørte derefter på atter en helt usandsynlig vej ud til verdens ende i Aird, hvor der virkelig var så lidt at komme efter – udover det allestedsnærværende panorama og en telefonboks, at vi vendte og kørte tilbage. Det regnede i øvrigt det meste af tiden siden vi havde forladt vores logi. Cirka i Kilmore ville jeg fotografere nogle fine, forskruede hornfår der gik tur på vejen – men det kunne de ikke rigtig lide. Til min store forundring vendte Jens pludselig kareten. Det var ikke fordi han syntes jeg var kommet for langt bagud, nej, Jeppe havde glemt sit kamera der hvor vi spiste! Tilbage gennem sving og passing places – kun for at opdage, at cafeen havde hængt ”Closed” ud. Jeppe vadede lidt frem og tilbage og ud af nowhere dukkede pludselig de to unge mennesker fra cafeen, og vidste med det samme, hvorfor Jeppe var vendt tilbage. Dagen reddet. Men Jeppe havde det stadig ikke for godt, det regnede også, så vi kørte videre mod et af de steder, vi endnu ikke havde set: Tilbage gennem Broadford, videre mod Glenn Brittle! Vi gjorde ophold i ”Wild West” i Sligachan Hotel”, hvor vi fik en kop kaffe/te. Så lang og flot køretur ad langsommelig vej, der til sidst endte ved en campingplads, hvorfra der udgik nogle ture. Toppene omkring os var dele af Black Cuillins. Det regnede stadig ind imellem, men vi besluttede alligevel at gå en tur. Det var helt fint at få støvlerne på. Jeppe havde det nogenlunde, det regnede kun af og til. Det er altid dejligt at komme en tur i fjeldet, uanset hvor fjeldet ligger. Vi havde udsigt over havet, men de Munroes, vi faktisk gik lige under, var det meste af tiden hyllet i skyer. Den første del af stien var „ordnet“, sikkert betalt af EU, her var både vandrender og brolæg­ning! Men det holdt op, og det sidste stykke gik vi i vand og pløre. Vi var tilbage ved bilen klokken godt 20 – og så var der nærmest kun hotellet i Sligachan tilbage – hvis vi ville være sikre på mad. Men med snavsede støvler og ditto bukser faldt vi fint ind i stilen. Vi fik i øvrigt makrel – lækkert! Fik benzin på tanken og vander i supermarkedet lige inden lukketid klokken 22. Vores B&B var atter rengjort og toptunet! Det er ren fornøjelse bortset fra mangel på læselys og bordplads.