Vi blev vartet op i en meget fin stue – helt alene, selv om der var andre gæster. Beundrede farver, flæser og overfede møbler. Morgenmaden var god! Der er et stort supermarked, vaskeægte – og alt hvad jeg kiggede på var billigere end hjemme. Vi købte lidt vander, kiks, vat mm. Vejret var meget lunefuldt, vind og byger, så det blev ikke hillwalking. I stedet kastede vi os atter ud i trafikken på Skye, ville nordpå til den store halvø Trotternish. Landskaberne er formidable, men i øvrigt er det vores indtryk, at næsten alle her lever af B&B. Huset skal være meget lille hvis der ikke er reklamer. I øvrigt ser mange af husene mistrøstige ud. Hvis vi kender skotterne ret, skal man ikke lade sig narre af det. Men vi er langt ude. Og der er mange huse til salg. Fårene er alle steder – især på vejen, og der er utroligt mange af dem! Det kan ikke rigtig lykkes for os at få at vide, hvor mange mennesker der lever her på øen. Først ville vi forsøge med Talisker igen, denne gang med større held. Vi kunne komme på rundvisning klokken 11. Var der et kvarter før, blev henvist til fine akvarelbilleder med produktionshistorie og whiskysmagning i ventetiden. Oven i købet slet ikke så lille et glas. Derefter rundvisning, hvor det viste sig, at netop onsdag var den stille dag i produktionen, men never mind. Rundvisningen var ok, og derefter handlede Jens paraply og både Jeppe og Jens whisky. Jens har lige fundet ud af, at der er 12.000 indbyggere på øen. Der er for resten også meget kunsthåndværk her, men ikke af Bornholmsk standard. Fra Carbost, hvor destilleriet ligger – og ikke i Talisker – kørte vi mod Portree. I aftes så vi bl.a. at der var en batikforretning. Den kiggede vi på. Det blev ikke så dyrt, selv om de havde gode ting imellem. Købte kun et kort. Værre var det, at der lå en forretning med outdoor-udrustning lige ved siden af. Jeppe købte sig her en klatresele. Derefter ville vi se havnefronten, kom til at gå på en meget bemærkelsesværdig sti rundt om et næs, inden vi fandt den omtalte havn. Det var blevet lunchtid. Vi gik på en lille restaurant der hedder ”The Lower Deck” og bestilte flûtes med rejer og Marie Rose sauce. Det sidste var der meget af. Man skal passe på de skotter og deres hang til mayonnaise, men jeg bliver hele tiden klogere på deres spisekort! Et stykke vej før Portree kunne vi se den karakteristiske silhuet af ”The Old Man of Storr”. Vi forsøgte at fotografere. Senere var vi ude at kigge på klipperne ved ”Kilt Rock”. Derefter så vi en mærkelig firkantet ruin & et ”falsk” toilet, der lokkede os op på en bakke, hvor der også var en meget flot udsigt. Tisses kunne der også, uofficielt. Til sidst endte vi ved Duntulm, hvor der meget yderligt lå et ”ruincastle”. Måtte vente lidt i bilen mens en kolossal byge drog over hovedet på os. Det var alt sammen malerisk og øde, bortset fra turisterne. Folk bor der faktisk, men i ringe antal og i huse, hvor de fleste åbenbart er bygget over samme læst. De har tre små kviste og ser øde ud, men der er en masse skrammel lige fra bilvrag og udrangerede campingvogne til lossepladsaffald der tyder på menneskelig tilstedeværelse. I så meget natur tillader man sig åbenbart lidt af hvert. Telefonen bibbede i øvrigt mens vi var her, besked fra Britt, der manglede reb til at hæve en betonbjælke. Kunne de dog ikke tage i sommerhus og så vente med den slags til de kunne få hjælp! Var ude at kigge lidt i Uig. Bryggeri og Pottery – og toilet. Det er faktisk flere offentlige her end i det øvrige Scotland tilsammen. Kørte mod Dunvegan, hvor vi ville spise. Fandt et ydmygt og folketomt sted, hvor Jens fik sild, Jeppe omelet og jeg ”garlic mushroms”. Jeppe frøs og havde det ikke særlig godt. Han hoster en del. Kørte derefter den lige vej hjem. Vejrudsigten for i morgen var dårlig, og nu sidder de andre og planlægger hvad der så kan gøres. Jeppe er svimmel, ved ikke om det er Fernet Brancha eller dårligdom. Jeg har haft det bedre i dag. Jens har hovedpine (havde bare i en halv time før middagen, det gik straks over da jeg fik noget at spise (Jens)) – en slem samling krykhusarer!