Morgenmaden var skam fin, nogenlunde som i Edinburgh på Carltons Green. Jeg var vist den der spiste mest, håbede at jeg kunne spise mig fra min stressmave. Af sted langs med Loch Ness, der er en typisk, meget langstrakt bjergsø. Vi gjorde holdt et par gange, jeg fotograferede lidt – men uhyret viste sig nu ikke denne gang. Det var blevet lidt småregn, temperaturen var helt anderledes end de andre dage, stod på 12 grader det meste af tiden. Vi kørte i meget skiftende og flotte landskaber. Ved det første castle ved Loch Ness – det berømte Urquhardt - var det ikke muligt at få en parkeringsplads. Noget senere kom vi til Eilean Donan Castle. Det fandt vi passende at kigge på, og det var da også helt spændende. Det handlede ganske vist lige så meget om storhedstiden i 30’erne end den tidligere historie, men bygningerne var sjove. Der voksede i øvrigt, som for resten ikke så sjældent set i Scotland, fuchia vildt uden for borgmuren. Ved middagstid havde vi nået Kyle of Lochalsh, hvor vi gik ud i blæsten og regnen for at finde lidt frokost. Det blev et Coffee-room, hvor jeg fik dagens suppe og de andre nogle kolossale sandwicher med kolossal fed coleslaw til. Derefter fik vi for små 6£ lov at køre over Skye Bridge. Fandt vores B&B i Broadford ret nemt. På dette tidspunkt regnede det i kaskader. Vi indtog vores værelse, der er stort, nyt og fint, med blomstret tapet og strukturer på lofter, flæser og små borde, altså fin skotsk standard. Og her ser rent ud. Det skal lige siges, at badeværelset er et kapitel for sig, meget stort og med bordeaux tæppe på gulvet. Pænt og næsten nyt og vi har det for os selv. Jeppes seng har lyserødt, polstret hovedgærde. Det regnede stadig, vejret var ikke til udebrug, så derfor kørte vi efter et whiskydestilleri, Talisker, men nåede det ikke denne gang. Sidste runde var klokken 16. Så kørte vi længere mod nord. Ville nå til Lighthouse at Point Neist – det vestligste punkt på Skye. Det blæste nu kraftigt men småregnede til gengæld kun. Vi kørte langt, langt ad små ”One File Roads”, hvor man måtte bruge vigepladser hver gang man skulle passere nogen. Landskabet blev mere barsk, nu lige så flot som Norge – eller Færøerne tror jeg. Desværre var jeg så udmattet på grund af min mavepine at jeg havde svært ved at holde øjnene åbne, men forhåbentlig fik jeg det meste med.. Ærgerligt, men jeg skal vist være glad for at kunne holde sammen på mig selv. Det er længe siden, det har været så slemt. Til gengæld mærkede jeg ikke meget til min flotte tå, heller ikke da vi nåede ”The Lighthouse” og gik på stier og trapper vel små 2 km for at komme til havet. Til vores forundring opdagede vi ikke blot, at man kunne bo i fyrtårnet på overnatning, men at der også var en uægte kirkegård, lavet til ”Breaking the Wawes”! Klipperne nede ved vandet var også helt særlige, men forholdsvis nemme at gå på. Der var en hel skov af varder, så af og til må det også være godt vejr der. Vejret blev dårligere, og vi var blæst godt igennem, da vi nåede tilbage til bilen og i øvrigt styrtede det snart ned igen. Vi kørte til Portree, hovedbyen på øen, for at købe os aftensmad, men det kunne ikke rigtig lade sig gøre, kapaciteten var nået for i aften. Videre, og ved 20.30-tiden fandt vi et sted ved en campingplads, et stort lokale der fik mig til at tænke på Twin Peaks. Her fik vi fortræffelig laksebøf – til for få penge, for de havde lavet en fejl med regningen og ville ikke lave det om. Så er dagen ikke stort længere, vi har lavet kaffe, drukket den lille Edradour, en rigtig god whisky viste det sig, og er trætte nu – den ene mere end den anden.