Inverness, mandag d. 12.07

Så blev det tid til at forlade Caltons Terrace, selv om det var et fint sted og vi efterhånden kendte næsten alle de forsænkede gårdhaver. Jeppe ringede. Han havde fået en aftale med sin vejleder, så han var færdig til at tage af sted når som helst. Jeg skulle dog lige have skrevet et par brevkort inden vi forlod stedet! Kørte ud af Edinburgh mod Perth, det tog l-a-n-g tid, der var vejarbejde. Men vi var ikke kommet særligt langt ud på landet inden landskabet ændrede sig, vejen svingede utrolig meget og efterhånden blev det helt norsk og sandelig om ikke vi kom til et skicenter ved sommertide! Her i Glennshee købte Jens og Jeppe nogle sandwicher og vander, jeg fotograferede. Vi fandt et sted ved en ”elv”, hvor maden kunne spises i nogenlunde temperatur. Solen skinnede ikke hele tiden, men der var alligevel mellem 23 og 25 grader. Vejen blev efterhånden mere end norsk. Her bruger de ikke hårnålesving men lader gerne vejen have hældninger på 20 grader. Det kender vi ikke fra Norge! Ved en malerisk lille bro over floden Gairn havde vejen så voldsomt et knæk at en bus måtte sætte sine passagerer af og forsigtigt køre over tom. Lidt senere stoppede vi og kikke ud over landskabet, kunne bl.a. se the Castle Corgarff – et lille et som i øvrigt kunne beses, men vi nøjedes med at fotografere på afstand. Landskabeligt fik vi det ene store sus efter det andet. Også fjelde med snefonn på nordsiden var at se. Der var mange munros. Ved 15.30-tiden nåede vi Findhorn – der er en flod/fjord med voldsom tidevandsforskel, klitter og havneby. Vi skulle lidt tilbage for at finde ”The Findhorn Foundation” – en malerisk blanding af kolonihavestil, campingplads, Rudolf Steiner-byggeri og Frøstruplejr, som den formodentlig var, da den var bedst. Vi kikkede på, hvad der så ud til at være offentligt og såmænd også temmelig privat – efter Jeppe og Jens’ mening, fangede ikke så lidt af en duft af ’68 – men realistisk og med mindst et par ben på jorden. Jeg var meget betaget af deres grøntsagshaver og huse bygget af whiskytønder, men også meditationscentre og pottemagerværksted med brændefyret ovn var værd at bemærke. Det var blevet køligere og da vi ved 18-tiden kørte mod Inverness var der også havgus. Termometret var helt nede på 16 grader. Uden besvær fandt vi ”Palace Hotel” – et lidt pompøst sted hvor vi dog har nogle ydmyge men helt gode værelser på 3. sal og på bagsiden – ved siden af hinanden. Selv om hotellets mad ikke var dyr gik vi ned i byen og fandt en fin pub, hvor man kunne få både barmeal og rigtig mad - og vi sad oven i købet fint i en hjørnesofa i de nedre regioner. Jens spiste fasanbryst og Jeppe fik skotsk regnbueørred. På tilbagevejen til hotellet fandt vi en rigtig whiskyforretning, hvor de havde det hele – også ”Edradour” – navnet på vores værelse i Edinburgh. Vi brugte så lidt penge der. Damen fortalte at det var Scotlands mindste destilleri med kun 3-4 ansatte. Vi købte en mini af den og en større Dalwhinnie. Derefter sad vi i hotellets lounge, der var meget fin og ligger lige ud til Ness. Der var gratis kaffe og te! Nu er klokken sandelig midnat!