Edinburgh, søndag d. 11.07.1999

Det var atter grå morgen. Lidt køligere end foregående. Særdeles behagelig morgenmad – med pølse og uden det fedtstegte brød. Da vi kom ud af huset småregnede det. Vi ville gøre ”The Royal Mile”, startede på højre side med at gå mod ”The Castle”, faldt hele tiden i forundring over nye indfaldsvinkler til sære, trappeformede gadeanlæg, smalle passager, gamle huse - og affald, der hober sig op alle steder, selv om der vist egentlig bliver gjort meget for at holde styr på skidtet. Jeg havde brug for toilet, så vi måtte drikke formiddagskaffe i ”Southern Cross Café”. Så kikkede vi på forretninger, der på dette sted er temmelig turistificerede, men sjove alligevel. Oppe ved ”The Castle” – hvor man i øvrigt byggede tribuner til Tattoo – var vi inde i endnu en ”The Wollen Mill” hvor der også blev vævet stof til tartans. Vi så en skjorte, som jeg godt ville have haft snitmønster til. Hørte vist til ”The Jacobean Tartan”. Spiste udmærket frokost i ”The Decan Brodie’s Tavern” – en fin pub, bortset fra at vi sad lige under fjernsynet medens Michael Schuhmacher kørte alvorligt galt. De havde Murphy’s! Det var i mellemtiden blev solskin, og det har det for resten været resten af dagen. Så var det tid til at vi kunne komme ind i ”St. Giles”, der var gudstjeneste tidligere. En flot, gammel katedral, men ikke desto mindre var jeg mest imponeret at blomsterarrangementerne og Jens af det store, ny orgel! Et meget udsmykket kapel tilhørte den fornemme ”Thistle”- orden. Vist noget logehalløj, men stemningsfuldt var det. Derefter havde jeg foreslået at vi kiggede på ”Gladstone’s Land”, et hus fra 1600-tallet, men det var noget opreklameret fis, for der var ikke ret meget – for 3.20£! Fornyet behov for toilet gjorde det nødvendigt at indtage eftermiddagskaffe i en lille tesalon. Så ville vi (Jens) se ”Dynamic Earth”. Det viste sig at være både udstilling og show – meget storslået og livagtigt. Højdepunktet var en ”flyvetur” hen over arktiske områder - men i det hele taget spændende. Så var det tid at kontakte Jeppe. Han var noget frustreret, var ikke blevet færdig til aflevering, syntes stadig han manglede 2-3 arbejdsdage. Han skal snakke med sin vejleder i morgen tidlig. Vi aftalte at møde ham ved ”Scott’s Monument”, gik igen på ”The Decan” – og spiste udmærket og alt for meget for en hund per næse. Også en slags penge. Jeppe var træt, det samme var vi, så vi skiltes for at gå hver til sit og få hvilet. På vejen tilbage opdagede vi en ”Old Cemetary” med begravelser af historiske personer fra de to forrige århundreder. Meget stemningsfuld. Og så er det næsten sengetid. Jeg har slået min lilletå ved at sparke til en fortovskant. Den er blodunderløben og gør ondt, så den er nok brækket!