Jeg blev nødt til at afbryde, computeren manglede strøm, og vi havde ingen adapter! Altså : Derefter handlede vi lidt, creme, Fernet Branca og lakrids! Så gik vi op på agterdækket. Solen skinnede, og der var stadig god plads – og stole! Et par timer sad vi og nød vejret, læste, kikkede ud over havet, hvor der ikke var andet end hav med kun ganske lidt bølger at se. Så blev det overskyet, vi gik indenfor i en af barerne, vist den med natklub og underholdning. Her forsøgte noget entertaineragtigt at få gang i nogle børn med et eller andet. Til irritation for os og næppe til meget morskab for ungerne. Til al held var der også dårlig tobaksluft, så vi fortrak atter og fandt hen til de pladser, hvor vi havde siddet dagen før. Tiden var lidt lang, vi havde ikke fået nok læsestof med til den lange sejltur. Jeg var færdig med ”De hængte mænds hus” Jens med Paul Auster. Han begyndte på min, jeg afstod fra Paul Auster. Vi opholdt os stort set her til klokken 16. Af uvisse grunde sad vi i bilerne i tre kvarter inden der var landgang, var derfor lidt forsinkede, da vi kørte af færgen i Newcastle. Vi var helt gode til at finde vejen ud af byen, inden længe var på sporet mod Jedburgh. Vi forlod bymæssig bebyggelse og landskabet blev mere og mere Britisk. For derefter at blive flot og storslået, som det nu er i Northumberland og ved Scottish Border. Her var vi ude at beundre udsigten. Det var varmt, nærmest lummert og det så ud til at det når som helst kunne bliv torden. Sådan gik det dog ikke! Vi var hos Jeppe inden kl.19. Han bor helt godt, selv om han skal dele lejligheden med andre. Faciliteterne fejler ikke noget og hans værelse er fint. Stigereolen blev fragtet op, vi tog alle tre af sted for at finde Greens Hotel. Her ville man bare ikke kendes ved os og sagde, at det var et hotel i den anden ende af byen, Carlton Greens Hotel vores booking gjaldt. Vi følte os lettere taget ved næsen, men måske gik det alligevel op i en højere enhed, for det andet hotel ville godt kendes ved os, lå på Regents Terrace ved siden af adskillige konsulater – bl.a. det danske – i direkte fortsættelse af Princess Street, havde problemfri parkering, og fra værelset, der er helt o.k. kan vi se til Arthurs Seat og Holyrood Palace, dronningens residens i Scotland – og Nordsøen. Slet ikke dårligt. Vi gik på Rose Street for at finde mad. Klokken var over ni, dermed er nogle steder udelukket, men vi fandt en fin og meget speciel og stor pub, ”Standing Order”, stil nærmest som Frederikshavn Bank i fordums tider og med de nationale digtertrofæer på væggene. Her spiste vi billigt og aldeles fortræffeligt. Der var en million mennesker af blandet alder, herkomst og køn. Det var lunt som i Sydeuropa og alle skotterne ville på pub. Efter at have sovet i konvolutsenge og at jeg havde forsøgt at vække Jens en time for tidligt, det er mig imod at stille på mit ur, indtog vi hotellets aldeles cooked breakfast. Her manglede ikke noget. Klokken 10 skulle vi mødes med Jeppe ved ”Tiso”, stedet hvor man har alt hvad man kan forestille sig i sportsudstyr og mere til. De fik købt et klatretov og kort over Skye. Derefter gik Jeppe hjem igen for at arbejde videre med sin rapport. Han skal være færdig i morgen aften. Vi gik på shopping i Princess Street: Nogle CD’er, vaskeklud, adapter, kamilleshampoo, kamillete m.v. Spiste lidt frokost hos Abbotsford, lurede imens lidt på vejret, der hele formiddagen havde været tungt og lunt. Disen lettede lidt og efter en tur tilbage på hotellet for at klæde om til noget lettere, besluttede vi at gå på Arthurs Seat. Den ser så imponerende ud på afstand. Der var også stejlt, mindede sine steder om at gå i Norge, men proportionerne var ganske anderledes – og udsigten for resten også. Det varede vel tre kvarter med opturen og nedturen kunne klares på et! Havde troet, det drejede sig om en meget længere tur. Vi sad et stykke tid og nød udsigten, kikkede ud hvad vi kender af byen – og meget af det åbenlyst interessante, som vi ikke ved en pind om. Vi burde nok have anskaffet et guide. Det blev ved at være diset, men vi kunne dog skimte konturer på temmelig lang afstand. Senere dryssede vi lidt på hotelværelset. Det er hårdt for gamle mennesker at være på farten på stenbroen hele dagen. Lidt omklædning og så ud for at finde aftensmad. Det blev på Rose Streets’ Brewery – et hyggeligt sted, hvis de da ellers lader folk komme inden for, de begynder at lukke allerede kl. 20.30. Maden er typisk fast food, der er vist ingen kok der har haft en finger med der! Men det kunne da godt spises. I øvrigt var vi lige inde og vende i Café 1812, hvor vi skulle købe mindst to retter. Det ville vi ikke!